Det var min bedstefar, der byggede huset. Det blev sat op lige før Anden Verdenskrig, og selv om hustypen for længst er gået af mode, er de stadigvæk nemme at genkende. Der er noget med vinduernes placering og måden, taget skråner på. Straks efter morens død begynder huset, hun boede i, at forfalde. Det nægter at samarbejde med den, der flytter ind.

I Bungalow undersøger Inghill Johansen mekanismerne, som holder noget oppe eller bryder noget ned, og som virker tværs gennem livet og ind i døden. Det handler om det der knager: på bjælkerne og tagrenderne, på huden, håret og skelettet, og på båndene imellem mennesker

"Romanen er sprogligt ligetil, handlingsforløbet mildest talt overskueligt, og alligevel sad jeg tilbage med en følelse af, at noget trægt og tungt havde ramt mig. Det er en usædvanlig kunst, at kunne opbygge en så gennemgående højspændt stemning i en så fragmenteret og underspillet fortælling. Bungalow synes ved første øjekast florlet, men er under overfladen både tung og dyster. En klar anbefaling herfra til dem, der godt kan lide en litterær udfordring." - Kulturkulten

"Alt det flygtige prøver Inghill Johansen at indfange i ét sprog og genskabe med ord for på den måde at lindre en grundlæggende fremmedgørelse og en sorg over tiden og glemslen der visker ud det bestandige. Denne eksistentielle uro skriver hun frem i et enkelt og krystalklart sprog med overraskende indgange og uventede sammenhænge." ODDMUND HAGEN, DAG OG TID