Titel: 富士

Fuji er en roman, der flår porten til menneskets psyke op. Den er barnet af et grotesk samleje mellem kristendom og buddhisme, et frankensteinmonster sammensat af Dostojevskijs tunge lemmer med et islæt af haiku. Scenen er sat på et psykiatrisk hospital under Anden Verdenskrig, hvor en metafysisk krig om virkelighed udkæmpes mellem læger og patienter. Voldsom i sin stilhed er romanen som vulkanen Fuji, den venter blot på at gå i udbrud.

Læs mere om forfatteren Taijun Takeda her

På flugt mod nord udspiller sig i Norden. Hvor det præcist er, fremgår ikke tydeligt, bortset fra en indgående beskrivelse af samernes land. Læseren gelejdes ind i et næsten mytologisk, nordisk miljø med ensomme godser, svage kvinder, stærke mænd og en hundredårig oldemor, der lever afsides på et loftkammer. Flugt mod nord er Klaus Manns første roman skrevet i eksil. Som litteraturens enfant terrible blev Klaus Mann repræsentant for den tyske kultur, som var tvunget i eksil af nazisterne. I Flugt mod nord skildrer han sin heltinde Johannas skæbne med indføling og sympati. Hun er splittet imellem individuel lykke og en højere ansvarlighed, mellem kærlighed og politik.

Det meste kendte værk af Klaus Mann er romanen Mephisto, hvor han beskriver en medløbernatur.

”Et pas er et lille hæfte med stempler i og et bevis på, at man findes. Hvis man mister sit pas, er man så godt som død i omverdenens øjne. Så må man ikke komme ind i noget som helst land mere. Man skal ud af ét land og må ikke komme ind i et andet. Men Vorherre har lavet det sådan, at mennesker kun kan leve på land. Nu beder jeg hver aften i smug om, at han laver det om, så mennesker kan svømme rundt i vandet i årevis eller flyve i luften.”

I ’Barn af Verden’ fortæller den 9-årige Kully om sin families eksiltilværelse i Europa, og flugten fra det tyske nazistyre. Romanen står unikt med barnets blik på den uro, der voksede frem i årene inden anden verdenskrigs udbrud. Værket blev oprindeligt udgivet på tysk i 1938, hvor krigen stadigvæk ikke var brudt ud, og under den ironiske og humoristiske overflade kan man tydeligt mærke den angst og usikkerhed, der prægede perioden. Dermed er værket en unik samtidsfortælling, der tager udgangspunkt i forfatteren Irmgard Keuns egne oplevelser som eksildømt forfatter.

Irmgard Keun (1905-1982) opnåede litterær berømmelse i Mellemkrigstiden for sine skarpe og humoristiske portrætter af Weimarrepublikken, hvor hun i særlig grad fokuserede på kvindernes skiftende rolle. Efter nazisterne overtog magten blev Keun sortlisted og tvunget i eksil, og det er netop det fordrevne menneskes tilværelse som hun skildrer i ”Barn af Verden”. 

Værket er forlagets trettende udgivelse i metamorphosis-serien.

Da en tjekkisk ingeniør ankommer til Paris i 1939, aner han ikke, at han tre år senere befinder sig i skjul i en dunkel kælder hos en fransk doktor. Alene med sine minder skriver han til sin "kæreste Hanichka", lægger det hele frem, ikke mindst den kærlighedsaffære der lå til grund for sin rejse til Paris.
Samtidig med sit svigtende syn og tabet af tænder synes udsigterne til at vende hjem og skylden over at forlade sine elskede et altoverskyggende faktum.

Skjul er en stærk og rørende roman om én mands fatale og heroiske modstand mod det nazistiske regime i Frankrig, en eksilroman skrevet af en af de store tjekkiske forfattere gennem tiden.

En klaustrofobisk klassiker indenfor tjekkisk litteratur, Skjul er én mands sidste kærlighedserklæring til sin kone.  

“[Hostovsky] undersøger sindssygen, heroismen, og frelsen i en intens, drømmeagtig roman ... Denne dragende roman dramatiserer én mands eksistentielle konflikt i et større perspektiv. - Publishers Weekly

“Skjul er et vigtigt eksistentielt værk der lægger sig op ad Albert Camus’s Den Fremmede og Jean-Paul Sartre’s Kvalme ved at spørge ind til identiteten og hvad der er godt og ondt. Selvom den er mørk, bærer værket en særlig poetisk stemme ..."  -  Scott Neuffer, in Shelf Awareness

“Et mørkt fyrværkeri af en bog ..." - Bookanista