Klaus Mann
Klaus Mann var ældste søn af Thomas Mann og hustru Katia. Han begyndte sin litterære karriere i 1925 med Der fromme Tanz og skrev i de følgende år noveller, essays, romaner og artikler i tidsskrifter. Hans værker og han selv blev jaget vildt af nazismen. Under sin tid i eksil skrev han blandt andet På flugt mod nord. Han var fra 1936 bosat i USA og begyndte også at udgive på engelsk. Året efter mødte han sin senere partner, amerikaneren Thomas Quinn Curtiss. Klaus Mann blev amerikansk statsborger i 1943 og vendte i 1944 under 2. verdenskrig tilbage til Europa som soldat i de allieredes felttog i Italien. Det meste kendte værk af Klaus Mann er Mephisto, hvor han beskriver en medløberkultur. Han begik selvmord i 1949.
